础苍蝉酶驳苍颈苍驳蝉蹿谤颈蝉迟别谤
Ans酶gere med dansk adgangsgivende eksamen og eventuel supplering:
鈥� Kvote 1: 5. juli kl. 12
鈥� Kvote 2: 15. marts kl. 12
Ans酶gere med yderligere dokumentation:
鈥� kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12
Om uddannelsen
Biologien l忙rer os at forst氓 naturen, men bioteknologien giver os mulighed for at anvende den. P氓 uddannelsen l忙rer du at finde l酶sninger til bl.a. fremtidens energi, plantebaserede f酶devarer og enzymteknologi.
Hvorfor l忙se bioteknologi?
Som bioteknolog kan du b氓de identificere og l酶se problemer relateret til biologisk produktion. Du kombinerer biologiske og etiske principper med forskellige bioteknologiske teknikker. Og du f氓r en unik v忙rkt酶jskasse, som har stor v忙rdi for mange virksomheder verden over.Hvad kan jeg blive med bioteknologi?
En del kandidater har fx f氓et job i Novo Nordisk og Novozymes, mens andre arbejder med forskning i mindre biotekvirksomheder eller p氓 universiteter i Danmark og i udlandet. Du kan ogs氓 arbejde som r氓dgiver og konsulent i ministerier og interesseorganisationer.Adgangskrav og optagelse
For at s酶ge ind p氓 bioteknologi skal du opfylde det generelle adgangskrav:
- En adgangsgivende eksamen med mindst 6,0 i gennemsnit
eller - En adgangsgivende eksamen med en best氓et KU kvote 2-pr酶ve
Desuden skal du have best氓et disse fag:
- Dansk A
- Engelsk B
- Matematik A
- Fysik B og Kemi B
- Fysik B og Bioteknologi A
- Kemi B og Geovidenskab A
- Kemi B og Biologi A og Fysik C
Opfylder du ikke adgangskravene?
Se dine muligheder, hvis du ikke opfylder adgangskravene.
L忙s om adgangskrav og supplering
Har du brug for s忙rlig st酶tte til din uddannelse?
L忙s kriterier og s酶g st酶tte, hvis du har en diagnose, funktionsneds忙ttelse, et handicap eller er neurodivergent.
Har du studeret f酶r?
V忙r opm忙rksom, n氓r du s酶ger optagelse som tidligere studerende.
| Optagelsestal bioteknologi 2025 | |
|---|---|
| Fordeling i kvote 1 og kvote 2 | 90% / 10% |
| Ans酶gninger (heraf i kvote 2) | Ans酶gningsfrist 5. juli (181) |
| Optagelsestal bioteknologi 2024 | |
|---|---|
| Adgangskvotient | 7,8 |
| Standby-kvotient | 7,0 |
| Optagne | 76 |
| Fordeling i kvote 1 og kvote 2 | 90% / 10% |
| Ans酶gninger (heraf i kvote 2) | 290 (123) |
| Aldersgennemsnit | 21,8 |
| Juridisk k酶nsfordeling (cpr. - m/k) | 46% / 54% |
Undervisning og opbygning
Undervisningen veksler mellem forel忙sninger, gruppearbejde og laboratoriearbejde. Du f氓r rig mulighed for at oms忙tte teori til praksis i form af laboratorie酶velser og projekter.
Du kommer til at besk忙ftige dig med udfordringer, der er relevante for hele samfundet og for industrien. Uddannelsen har t忙t kontakt til erhvervslivet, og der er et godt samarbejde mellem studerende og den bioteknologiske industri. Det betyder, at du vil have muligheder for samarbejde med virksomheder og organisationer i l酶bet af uddannelsen, fx i form af et virksomhedsprojekt. Der vil undervejs ogs氓 v忙re indl忙g fra industrien for at understrege, hvad den faglige viden, du tilegner dig, kan bruges til i den bioteknologiske industri.
Endelig har du ogs氓 mulighed for at tage p氓 udlandsophold som en del af uddannelsen.
Opbygning
P氓 dit f酶rste 氓r og en del af dit andet 氓r (afh忙ngigt af, hvilken specialisering du v忙lger) f酶lger du obligatoriske fag, som giver dig grundviden inden for bl.a. bioteknologi, kemi og biokemi, matematik og databehandling, fysiologi og molekyl忙rgenetik. Du f氓r ogs氓 en bred biologisk forst氓else.
I molekyl忙rgenetik opbygger du viden om gener og DNA. I biokemi l忙rer du, hvordan cellen oms忙tter det genetiske signal til biokemiske processer. I cellebiologi l忙rer du, hvorfor og hvordan cellerne reagerer. I kurserne om plante- og mikrobiologi bliver det hele sat til at fungere samlet i en organisme.
Du l忙rer, at alle organismer er meget ens p氓 det molekyl忙rbiologiske plan. N氓r mikroorganismer, planter og dyr alligevel er forskellige, skyldes det, at organismerne bruger deres arvemateriale forskelligt.
Du f氓r ogs氓 indsigt i de etiske sp酶rgsm氓l, som bioteknologiens mange muligheder rejser. Og du vil v忙re meget i laboratoriet og arbejde med eksperimentelle 酶velser, hvor du l忙rer at planl忙gge, udf酶re og formidle afgr忙nsede opgaver og eksperimenter.
P氓 andet 氓r v忙lger du en specialisering, som du f酶lger resten af uddannelsen. L忙s mere om specialiseringerne nedenfor.
Du slutter din uddannelse af med at lave et bachelorprojekt. Her kan du arbejde videre med en problemstilling, som du sammen med en vejleder definerer. Emnet kan v忙re rent teoretisk eller indeholde mindre eksperimentelt laboratoriearbejde.
Projektet kan fx omhandle:
- Bioenergi
- Bioaktive stoffer i mikroorganismer eller planter
- Genom-editering
- Biologisk kemi
- Bioinformatik
- Proteinkemi
F氓 svar p氓 ofte stillede sp酶rgsm氓l om hverdagen p氓 studiet her
Specialiseringer
P氓 dit andet studie氓r kan du v忙lge mellem f酶lgende specialiseringer:
V忙lger du den generelle profil i bioteknologi kan du fx g氓 i dybden med, hvordan vi kan bruge bioteknologi til udvikling af bioenergi. Du kan ogs氓 besk忙ftige dig med at udvikle bioaktive stoffer og biomedicin, som bruges i kampen mod sygdomme i dyr og afgr酶der.
Eller du kan se p氓, hvordan vi nemt og billigt kan opspore problematiske fremmedstoffer i milj酶et ved hj忙lp af biosensorer, som bliver selvlysende, hvis de kommer i kontakt med tungmetaller. Du kan ogs氓 arbejde med genteknologi i f酶devarer eller unders酶ge f酶devarers effekt p氓 immunforsvaret, kombineret med fx nye l忙gemidler.
Specialiseringen indeholder begr忙nset valgfrie og valgfrie kurser, hvor du selv har indflydelse p氓 sammens忙tningen af din uddannelse.
De begr忙nsede valgfrie kurser giver dig mulighed for at pr忙ge dit studie ved at v忙lge blandt en r忙kke kurser m氓lrettet bioteknologi-uddannelsen. Det kan v忙re, at du 酶nsker at vide mere om fx mikrobiologi, biokemi eller data science. De valgfrie kurser v忙lger du frit selv, enten p氓 K酶benhavns Universitet, p氓 andre universiteter i Danmark eller i forbindelse med et udlandsophold.
Du kan ogs氓 bruge noget af valgfriheden p氓 projekter uden for kursusregi eller p氓 at lave et virksomhedsprojekt.
Den generelle profil i bioteknologi, inkl. det f酶rste 氓rs grundkurser ser s氓dan ud. Klik p氓 kursusnavnet for at se en n忙rmere beskrivelse af kursets indhold:
1. 氓r
| Blok 1 | Blok 2 |
|---|---|
| Blok 3 | Blok 4 |
|---|---|
2. 氓r
| Blok 1 | Blok 2 |
|---|---|
| Blok 3 | Blok 4 |
|---|---|
3. 氓r
| Blok 3 | Blok 4 |
|---|---|
| Begr忙nset valgtfrit kursus | Begr忙nset valgtfrit kursus |
| Valgfrit kursus |
| Blok 3 | Blok 4 |
|---|---|
| Bachelorprojekt | |
| Valgfrit kursus |
En blok p氓 hvert 氓r svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan 忙ndre sig.
Begr忙nset valgfrie kurser
Du skal v忙lge to begr忙nset valgfrie kurser, svarende til 15 ECTS, fra nedenst氓ende liste (bem忙rk, at et projekt udenfor kursusregi kan t忙lle for to kurser):
- Projekt udenfor kursusregi (7,5 eller 15 ECTS)
V忙lger du den gymnasierettede specialisering i bioteknologi-biologi, f氓r du indsigt i organismers diversitet, 酶kologi og didaktik, som ruster dig til at formidle og undervise i fagene.
Ligesom den generelle profil indeholder specialiseringen begr忙nset valgfrie og valgfrie kurser, hvor du selv har indflydelse p氓 sammens忙tningen af din uddannelse.
De begr忙nsede valgfrie kurser giver dig mulighed for at pr忙ge din uddannelse ved at v忙lge blandt en r忙kke kurser m氓lrettet bioteknologi-uddannelsen. Det kan v忙re du 酶nsker at vide mere om fx mikrobiologi, biokemi eller genetik. De valgfrie kurser v忙lger du frit selv, enten p氓 K酶benhavns Universitet eller p氓 andre universiteter i Danmark eller i forbindelse med et udlandsophold.
Du kan ogs氓 bruge noget af valgfriheden p氓 projekter uden for kursusregi eller p氓 at lave et virksomhedsprojekt.
Den gymnasierettede specialisering i bioteknologi-biologi, inkl. det f酶rste 氓rs grundkurser ser s氓dan ud. Klik p氓 kursusnavnet for at se en n忙rmere beskrivelse af kursets indhold:
1. 氓r
| Blok 1 | Blok 2 |
|---|---|
| Blok 3 | Blok 4 |
|---|---|
2. 氓r
| Blok 1 | Blok 2 |
|---|---|
| Begr忙nset valgfrit kursus | |
| Blok 3 | Blok 4 |
|---|---|
3. 氓r
| Blok 3 | Blok 4 |
|---|---|
| Begr忙nset valgfrit kursus | |
| Valgfrit kursus | Valgfrit kursus |
| Blok 3 | Blok 4 |
|---|---|
| Bachelorprojekt | |
En blok p氓 hvert 氓r svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan 忙ndre sig.
Begr忙nset valgfrie kurser
Du skal v忙lge to begr忙nset valgfrie kurser, svarende til 15 ECTS, fra nedenst氓ende liste. Bem忙rk, at kurset Project in Experimental Molecular Biology t忙ller for to kurser:
- (15 ECTS)
I den gymnasierettede specialisering i bioteknologi-kemi f氓r du indg氓ende viden om uorganisk og organisk kemi. Du f氓r ogs氓 indblik i 酶kologi og didaktik, der giver dig kompetencer inden for formidling og undervisning i fagene.
Specialiseringen indeholder et begr忙nset valgfrit kursus, hvor du selv kan v忙lge om du vil fokusere yderligere p氓 fx statistik, biokemi eller genetik.
Den gymnasierettede specialisering i bioteknologi-kemi, inkl. f酶rste 氓rs grundkurser ser s氓dan ud. Klik p氓 kursusnavnet for at se en n忙rmere beskrivelse af kursets indhold:
1. 氓r
| Blok 1 | Blok 2 |
|---|---|
| Blok 3 | Blok 4 |
|---|---|
2. 氓r
| Blok 1 | Blok 2 |
|---|---|
| Blok 3 | Blok 4 |
|---|---|
3. 氓r
| Blok 1 | Blok |
|---|---|
| Begr忙nset valgfrit kursus |
| Blok 3 | Blok 4 |
|---|---|
| Bachelorprojekt | |
En blok p氓 hvert 氓r svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan 忙ndre sig.
Begr忙nset valgfrie kurser
Du skal v忙lge et begr忙nset valgfrit kursus, svarende til 7,5 ECTS, fra nedenst氓ende liste:
Udlandsophold eller virksomhedsprojekt
Har du lyst til at rejse, opleve en fremmed kultur, m酶de nye mennesker, f氓 en anden faglig tilgang til dit studie samt forbedre dine sprogkundskaber? Eller kunne du t忙nke dig at anvende teorier og metoder i praksis i en erhvervsm忙ssig sammenh忙ng, mens du opbygger forst氓else for hverdagen p氓 en arbejdsplads og samarbejdet med andre faggrupper? S氓 er et udlandsophold eller en virksomhedspraktik m氓ske noget for dig.
叠别尘忙谤办: Uddannelsens studieordning er g忙ldende for det nuv忙rende studie氓r. En revideret studieordning for det kommende studie氓r f酶lger senere.
Video: Bioteknologi - brug naturen som redskab
Bliv klogere p氓 bacheloruddannelsen i bioteknologi. De studerende og en underviser fort忙ller om uddannelsen og studielivet. Du m酶der desuden to f忙rdiguddannede i job.
Uddannelsestjek
Er uddannelsen noget for mig?
Pr酶v et uddannelsestjek og bliv klogere p氓, om du er klar til at l忙se bacheloruddannelsen i bioteknologi. Du kommer igennem 10 sp酶rgsm氓l om uddannelsen. Husk, at uddannelsestjekket er vejledende - der er ingen rigtige eller forkerte svar.
Karrieremuligheder
P氓 bacheloruddannelsen i bioteknologi afd忙kker du geners og proteiners rolle og l忙rer at forst氓 cellers og organers opbygning og funktion i levende organismer.
Du f氓r viden om b氓de planter, dyr og mikroorganismer. Du l忙rer ogs氓 at bruge avancerede bioteknologiske og molekyl忙rbiologiske metoder og gennemf酶rer laboratoriefors酶g og analyser.
FAQ Karrieremuligheder
Som bioteknolog kan du b氓de identificere og l酶se problemer relateret til biologisk produktion. Du kombinerer biologiske og etiske principper med forskellige bioteknologiske teknikker. Og du f氓r en unik v忙rkt酶jskasse, som har stor v忙rdi for mange virksomheder verden over.
N氓r du har gennemf酶rt bacheloruddannelsen i bioteknologi, har du opn氓et kompetencer p氓 en r忙kke omr氓der:
- Du har f氓et omfattende viden inden for basal naturvidenskab og indsigt i organismer.
- Du har kendskab til v忙rkt酶jer og en innovativ tilgang til at bruge dem.
- Du har f氓et digitale kompetencer inden for databehandling, statistik og bioinformatik.
- Du har kendskab til bioteknologiske virksomheder og deres arbejde.
- Du har f氓et indsigt i dine egne faglige og personlige kompetencer og evner til at formidle dem.
- Du kan formidle din viden og dine id茅er p氓 videnskabeligt niveau.
Med bacheloruddannelsen i bioteknologi f氓r du direkte adgang til:
Du kan ogs氓 s酶ge andre kandidatuddannelser, f.eks.:
N氓r du har gennemf酶rt kandidatuddannelsen i bioteknologi, har du mange muligheder.
En del kandidater har fx f氓et job i Novo Nordisk, Novozymes og Chr. Hansen, mens andre arbejder med forskning i mindre biotekvirksomheder eller p氓 universiteter i Danmark og i udlandet. Du kan ogs氓 arbejde som r氓dgiver og konsulent i ministerier og interesseorganisationer.
Studieliv
Du l忙ser bioteknologi p氓 K酶benhavns Universitets Frederiksberg Campus. Haven, som er tilknyttet campusomr氓det, bliver bes酶gt af b氓de studerende og de lokale beboere. I sommerhalv氓ret kan du sl氓 et smut forbi drivhuscaf茅en V忙ksthuset, som bl.a. byder p氓 friskbrygget kaffe og nysmurte sandwich.
danner ramme om socialt samv忙r med andre studerende p氓 campus. Desuden er der hele tiden mange internationale studerende p氓 campus, der er med til at skabe et dynamisk og sp忙ndende studieliv.
Bioteknologis og er rigtig gode steder at l忙re studielivet p氓 uddannelsen at kende. Du bliver klogere p氓, hvad der foreg氓r p氓 studiet, og m酶der nogle af de studerende.
Frederiksberg Campus
Uddannelsen h酶rer hjemme p氓 Frederiksberg Campus, som ligger mellem Rolighedsvej, Thorvaldsensvej og B眉lowsvej p氓 Frederikberg. Her finder du b氓de en stor del af de naturvidenskabelige uddannelser og en mindre del af de sundhedsvidenskabelige uddannelser.
En studiestart for alle
Inden undervisningen starter, holder vi en studiestart i august for dig og dine nye medstuderende. Her st氓r et hold af tutorer, der allerede g氓r p氓 din uddannelse, klar til at tage godt imod jer. Tutorerne har planlagt en r忙kke sociale og l忙rerige aktiviteter for alle, s氓 du f氓r en tryg og god start p氓 din nye uddannelse.
F氓 indblik i, hvad der sker i din f酶rste tid p氓 studiet 鈥� og hvorn氓r du skal s忙tte kryds i kalenderen.
En snak om uddannelsen i bioteknologi
Til 脜bent Hus kunne du m酶de Caroline og Emil, som l忙ser bioteknologi. I videoen fort忙ller de om uddannelsen.
M酶d de studerende
Bioteknologi er meget bredt, men det kan jeg ogs氓 godt lide ved det. Jeg tror ogs氓, at det er charmen ved det, at du selv kan dreje det i den retning, du synes er sp忙ndende.
Bes酶g os
Du har flere muligheder for at bes酶ge os p氓 bioteknologi-uddannelsen. Her kan du f氓 en forsmag p氓 uddannelsen og studiemilj酶et.
Kontakt vejledningen
Sp酶rgsm氓l om studievalg og optagelse
Vores studievejledere er klar til at hj忙lpe dig med dine sp酶rgsm氓l om f.eks.
- ans酶gning og optagelse i kvote 1 eller kvote 2
- adgangskrav
- uddannelsernes faglige indhold og opbygning
- studielivet
- studievalg eller studietvivl
Her ligger uddannelsen
- Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE), Frederiksberg Campus, Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg C.
Sp酶rgsm氓l og svar om studiet
Du vil opleve, at der er en r忙kke forskelle fra at v忙re elev p氓 en ungdomsuddannelse til at v忙re bachelorstuderende p氓 universitetet. Som studerende har du mere frihed 鈥� og ogs氓 et st酶rre ansvar for selv at s忙tte kursen for din uddannelse.
Herunder kan du finde svar p氓 nogle af de sp酶rgsm氓l, som kommende studerende ofte sp酶rger om.
Studie氓ret er delt op i blokke:
- Blok 1 og 2 i efter氓ret fra starten af september til slutningen af januar
- Blok 3 og 4 i for氓ret fra starten af februar til slutningen af juni
Ud over de 4 blokke i for氓ret og efter氓ret er det ogs氓 muligt at tage kurser i sommerferien (blok 5).
Hver blok best氓r af ca. 8 ugers undervisning, en eksamensuge og en mellemuge. Du vil alts氓 have kortere kurser og g氓 til eksamen oftere, end du er vant til fra din ungdomsuddannelse.
Det sker i undervisningsugerne
I undervisningsugerne har du skemalagt undervisning sammen med dine medstuderende.
Det sker i eksamensugen
I eksamensugen har du eksamener. Afh忙ngigt af hvorn氓r p氓 ugen dine eksamener ligger, skal du b氓de bruge ugen til at
- forberede dig til eksamen
- deltage i eksamen.
Det sker i mellemugen
Mellemugen er skemafri. Det betyder, at der ikke er planlagt undervisning.
Du kan bruge ugen p氓 at
- g氓 til reeksamen, hvis der er et tidligere kursus, du ikke har best氓et
- forberede dig til dine n忙ste kurser
- deltage i studierelevante arrangementer, hvis du har tid og lyst
- holde helt fri fra studiet og lade op til endnu en blok.
Studie氓rets opbygning i blokke betyder, at du f氓r nyt skema op til 4 gange om 氓ret. Det skal de fleste nye studerende lige v忙nne sig til.
Dit skema 忙ndrer sig fra blok til blok og er afh忙ngig af, hvilken slags undervisning der er p氓 dine kurser.
Alle kurser har en skemagruppe, alt efter hvilket tidsrum undervisningen ligger i. Ud fra skemagruppen kan du se, hvorn氓r p氓 ugen din undervisning kommer til at ligge.
P氓 den m氓de kan du planl忙gge dine fritidsaktiviteter og evt. studiejob i god tid, f酶r du f氓r dit endelige skema.
Find skemagrupperne for de enkelte kurser ved at klikke p氓 kursustitlerne under Undervisning og opbygning. Du finder skemagruppen til h酶jre p氓 kursets side.
S氓dan er skemagrupperne fordelt
Undervisningsugen er opdelt i skemagruppe A, B, C og D.
Eksempel: Har du et kursus der ligger i skemagruppe B, er undervisningen placeret inden for f酶lgende tidspunkter:
- Mandag kl. 8.00-12.00
- Tirsdag kl. 13.00-18.00
- Fredag kl. 8.00-13.00
Cirka en uge f酶r du starter p氓 uddannelsen, kan du se hvorn氓r og hvor forel忙sninger og 酶velser er placeret. Du kan se dit skema p氓 kunet.ku.dk eller i appen MyUCPH. Begge steder skal du bruge dit KU-login, som du modtager, inden du starter p氓 uddannelsen.
Undervisningsformen er forskellig fra kursus til kursus. En stor del af undervisningen har en anderledes form end den, du kender fra din ungdomsuddannelse.
Undervisningen veksler mellem
- forel忙sninger i et stort auditorium sammen med mange andre studerende
- 酶velsestimer med teoretiske 酶velser i grupper eller individuelt
- laboratorieundervisning med praktiske fors酶g
- projektarbejde
L忙s om undervisningsformen p氓 de enkelte kurser ved at klikke p氓 kursustitlerne under Undervisning og opbygning.
Det er dit ansvar at deltage i undervisningen
P氓 universitetet bliver der generelt ikke registreret frav忙r. P氓 de fleste kurser er det dit eget ansvar at dukke op til undervisningen.
P氓 nogle kurser er der dog krav til, at du skal deltage i fx 80% af undervisningen.
Du vil typisk have ca. 20-24 timers undervisning p氓 campus om ugen.
Du har enten to mindre kurser samtidig eller 茅t stort kursus per blok (et studie氓r best氓r af fire blokke).
Kurserne er bygget forskelligt op, s氓 din undervisningsuge kan b氓de best氓 af hele og halve undervisningsdage. Du kan ogs氓 opleve at have en helt undervisningsfri dag, som du skal forvente at bruge p氓 selvstudie.
I videoen herunder kan du h酶re tre studerende, Bothilde, Lise og Maria, fort忙lle om
- hvor meget undervisning de har
- hvordan de oplever, at det skifter fra blok til blok.
Du skal regne med ca. 20-25 timers forberedelse om ugen inklusiv eksamensforberedelse.
Du planl忙gger selv din forberedelse
Det er dig selv, der prioriterer dine opgaver, din forberedelse og din fritid, n氓r du l忙ser p氓 universitetet.
Om du kommer til at bruge 20-25 timer p氓 forberedelse hver uge er sv忙rt at vide p氓 forh氓nd. M氓ske er du hurtigere til at forberede dig til de kurser, du synes er allermest sp忙ndende eller har let ved. M氓ske har du brug for mere tid til kurser, du synes er sv忙re.
N氓r eksamen n忙rmer sig, vil du sikkert opleve, at du bruger mere tid end du plejer.
Det er forskelligt fra kursus til kursus, hvordan du f氓r brug for at forberede dig for at v忙re kl忙dt bedst p氓 til undervisningen.
Din forberedelse kan fx best氓 i, at du
- skriver rapporter
- regner 酶velser
- l忙ser undervisningsmateriale
- laver forskellige former for projektarbejde
Du f氓r anbefalinger til, hvordan du kan forberede dig
Det er op til dig selv at beslutte, hvor meget du l忙ser og forbereder dig til undervisningen. Der er alts氓 ikke lektier p氓 samme m氓de, som du kender det fra din ungdomsuddannelse.
Du f氓r dog typisk en liste over litteratur og 酶velser, der bliver gennemg氓et i l酶bet af hvert kursus. Se listen som et forslag til, hvad du kan l忙se og 酶ve dig p氓.
P氓 nogle kurser er der krav til, at du fx best氓r et antal afleveringsopgaver i l酶bet af kurset for at kunne g氓 til eksamen.
M忙ngden af gruppearbejde varierer fra kursus til kursus. P氓 nogle kurser er der meget gruppearbejde som en del af undervisningen, mens du p氓 andre kurser skal arbejde individuelt.
Det er beskrevet i kursusbeskrivelsen, hvis gruppearbejde en del af undervisningsformen. L忙s om undervisningsformen p氓 de enkelte kurser ved at klikke p氓 kursustitlerne under Undervisning og opbygning.
V忙r med i en studiegruppe
Alle studerende bliver inddelt i studiegrupper, n氓r de begynder p氓 uddannelsen. P氓 den m氓de har du nogen at sparre med fagligt og socialt fra starten. Du kan senere i uddannelsen ogs氓 v忙lge at arbejde sammen med andre eller alene. Langt de fleste studerende v忙lger at forts忙tte i en studiegruppe det meste af studietiden.
I din studiegruppe kan du
- forberede dig til undervisningen
- vende din tvivl om det faglige stof
- samarbejde omkring opgaver p氓 studiet.
Men din studiegruppe giver dig ikke kun sparring omkring det faglige. Den giver dig ogs氓 et socialt tilh酶rsforhold og en masse vigtige erfaringer og nye redskaber, som du f氓r brug for 鈥� b氓de i dit studieliv og i dit kommende arbejdsliv.
Du kommer til at l忙se mange forskellige typer tekster i l酶bet af uddannelsen. Det kan b氓de v忙re kortere og l忙ngere tekster, fx artikler fra videnskabelige tidsskrifter og tekster fra 濒忙谤别产酶驳别谤.
Noget l忙sestof vil v忙re
- sv忙rt, fordi det er helt nyt for dig
- lettere, fordi det bygger videre p氓 det faglige stof, du kender fra din ungdomsuddannelse.
Du v忙nner dig til det engelske
Selvom bacheloruddannelsen er dansksproget, kommer du til at m酶de tekster p氓 b氓de dansk og engelsk. Undervisningen p氓 enkelte af dine kurser foreg氓r p氓 engelsk.
Husk, at dine medstuderende er i samme b氓d som dig, s氓 du er ikke alene om at skulle v忙nne dig til engelsk indhold. Du bliver bedre til at l忙se og formulere dig p氓 engelsk i l酶bet af uddannelsen.
Lignende uddannelser
Bioinformatik
L忙r om liv fra celler til 酶kosystemer og om at bruge og beskytte naturen.
Biologi
L忙r om liv fra celler til 酶kosystemer og hvordan vi beskytter og bruger naturen
Biokemi
Dyk ned i cellernes univers, forst氓 kemien bag organismerne.
Molekyl忙r biomedicin
Forst氓 menneskers sundhed og sygdom p氓 molekyle-, celle- og fysiologisk niveau.
F酶devarer og ern忙ring
Skab fremtidens b忙redygtige f酶devarer og forst氓 kroppens reaktion ved indtagelse
Naturressourcer
Opbyg viden om naturressourcer og l酶s klima- og milj酶udfordringer.
Videre p氓 kandidat?
Se de kandidatuddannelser p氓 KU, denne uddannelse giver adgang til