Studiestart i september
1. marts kl. 23:59
Ansøgningsfrist for alle ansøgere.
Ansøgningsportalen åbner for ansøgninger den 16. januar. Du vil modtage svar senest 10. juni.
For at søge optagelse på denne kandidatuddannelse skal du være i gang med, eller have afsluttet, en adgangsgivende bacheloruddannelse eller en anden tilsvarende dansk eller udenlandsk uddannelse, som vi vurderer som relevant. Du søger optagelse gennem ansøgningsportalen.
Nedenfor kan du læse mere om adgangskrav og hvilke dokumenter du skal uploade i ansøgningsportalen.
Der arbejdes for øjeblikket på en national reform af universiteternes kandidatuddannelser, der vil træde i kraft fra kandidatoptaget 2028. Se hvad det betyder for KU's kandidatuddannelser og for dig.
Hvis du har afsluttet, eller forventer at afslutte, en adgangsgivende uddannelse inden studiestart, kan du søge ind på en kandidatuddannelse.
Du er garanteret en plads på uddannelsen, hvis du har en af nedenstående uddannelser og søger ind rettidigt:
Du kan vente op til tre år med at bruge retskravet.
Hvis du har en af nedenstående bacheloruddannelser, opfylder du alle adgangskrav til kandidatuddannelsen i Mellemøstens sprog og samfund:
NB. Selvom du opfylder adgangskravene, er du ikke garanteret en plads på uddannelsen medmindre du har retskrav og søger rettidigt.
Se hvilke kandidater på KU, din bachelor er forhåndsgodkendt til at give adgang til
Du kan stadig søge om optagelse, hvis din bachelor ikke automatisk opfylder adgangskravene. Du tages i betragtning til optagelse, hvis det vurderes, at du har en humanistisk eller samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse, der indeholder:
Alle ansøgere uden retskrav skal dokumentere følgende sprogkrav:
Բø med retskrav er fritaget for at dokumentere sprogkrav. Det betyder, at du ikke behøver at uploade dokumentation for sprogkrav, hvis du har retskrav til den ansøgte uddannelse.
Frist for dokumentation af sprogkrav
Hvis du ikke indsender dokumentation for sprogkrav sammen med din ansøgning, skal du indsende det senest:
Hvis du vil søge ind på den gymnasierettede kandidatuddannelse, er det en forudsætning, at du har bestået den adgangsgivende bacheloruddannelse samt bachelordelen af det sidefag, du har valgt.
Du skal desuden huske at vælge centralfag og sidefag samtidig, når du sender en ansøgning i Ansøgningsportalen. Det gør du ved at vælge centralfaget “med gymnasierettet sidefag” og dernæst vælge sidefaget under “2-faglig kandidatuddannelse”.
Vær opmærksom på, at det ikke er muligt at bytte om på centralfag og sidefag.
Ansøgningsfrist for alle ansøgere.
Ansøgningsportalen åbner for ansøgninger den 16. januar. Du vil modtage svar senest 10. juni.
Ansøgningsfrist for alle ansøgere.
Ansøgningsportalen åbner for ansøgninger 15. august. Du vil modtage svar senest 10. december.
Fra 1. - 15. juni er der åbent i 2. ansøgningsrunde for alle ansøgere. Studiestart i september 2025.
Hvis der er ledige pladser efter optag af retskravsbachelorer, prioriteres alle andre ansøgere efter følgende kriterier:
Optagelsestal mellemøstens sprog og samfund 2024 | |
---|---|
Optaget | 14 |
Adgangsfordeling (retskrav/andet) | 71% / 29% |
Բø | 34 |
Aldersgennemsnit | 30 |
Juridisk kønsfordeling (cpr. - m/k) | 14% / 86% |
Nationalitet (dk/international) | 93% / 7% |
Ledige pladser | Ja |
Undervisningen på kandidatuddannelsen i mellemøstens sprog og samfund bygger videre på din bacheloruddannelse. Det vil blandt andet sige, at der også på kandidatniveau vil forekomme opdeling i hold på baggrund af sprogområde (arabisk, hebraisk, persisk eller tyrkisk). Da årgangene på kandidatuddannelsen er små, vil den sprogligt baserede undervisning dog primært foregå som individuel vejledning med en underviser, fx i forbindelse med opgaveskrivning med kilder på det valgte sprog.
I de obligatoriske kurser inden for områderne kultur, politik, historie, religion og litteratur i Mellemøsten vil undervisningen foregå som forelæsninger og holdundervisning. Studerende forventes at bidrage aktivt til undervisningen gennem fx projektarbejde i grupper, studenteroplæg eller besvarelse af
Kandidatuddannelsen i Mellemøstens sprog og samfund med gymnasierettet profil kan kun tages af studerende, der har bestået bacheloruddannelsen i Mellemøstens sprog og samfund med sproglig specialisering i arabisk eller tyrkisk eller tilsvarende. Du skal desuden have taget bachelordelen af dit sidefag (45 ECTS tilvalg) som del af din bacheloruddannelse og være indskrevet på kandidatdelen af sidefaget.
Nedenfor kan du se studieforløbet for kandidatuddannelsen i Mellemøstens sprog og samfund, når du starter i forårs- og efterårssemesteret.
På uddannelsens 3. semester har du mulighed for at tage et studieophold på et universitet i udlandet. Du kan også afprøve dine kompetencer hos en virksomhed eller organisation i et projektorienteret forløb (praktik). Læs mere om disse muligheder nedenfor.
1. semester | 2. semester |
---|---|
Struktur og forandring i Mellemøstens moderne historie (15 ECTS) | Medier i Mellemøsten (15 ECTS) |
Litteratur i Mellemøsten (15 ECTS) | Frit emne 1 (15 ECTS) eller projektorienteret forløb (15 ECTS) |
Ovenstående opbygning er gældende for studiestart i september – Har du studiestart i februar ligger kurserne i omvendte semestre.
3. semester | 4. semester |
---|---|
Kandidattilvalg (15 ECTS) | Speciale (30 ECTS) |
Kandidattilvalg (15 ECTS) |
1. semester | 2. semester |
---|---|
Struktur og forandring i Mellemøstens moderne historie (15 ECTS) | Medier i Mellemøsten (15 ECTS) |
Litteratur i Mellemøsten (15 ECTS) | Sidefag (15 ECTS) |
3. semester | 4. semester |
---|---|
Sidefag (15 ECTS) | Speciale (30 ECTS) |
Sidefag (15 ECTS) |
Som en del af din kandidatuddannelse har du mulighed for at tage et projektorienteret forløb, hvor du prøver dine kompetencer af på en arbejdsplads enten i Danmark eller udlandet. Forløbet skal have et omfang svarende til tre måneders fuldtidsbeskæftigelse.
Et projektorienteret forløb er en oplagt mulighed for at få viden, erfaring og kontakter til arbejdsmarkedet. Det kan give dig nye perspektiver på din uddannelse og dermed gøre dig mere bevidst om præcis dine faglige styrker og kvaliteter.
For at sikre at der bliver en sammenhæng mellem det projektorienterede forløb og din øvrige uddannelse, bliver du tilknyttet en vejleder, som du sparrer med undervejs i forløbet. Du skal desuden skrive en analytisk-teoretiske projektrapport som afslutning på hele forløbet, hvor du redegør for de arbejdsfunktioner, du har udført, og hvordan du i opgaveudførelsen har brugt din baggrund og kvalifikationer fra Mellemøstens sprog og samfund.
Der er rig mulighed for at komme på udlandsophold i Europa eller i resten af verden.
På kandidatuddannelsen kan du læse op til 30 ECTS af uddannelsen uden for instituttet, fx på et udlandsophold, så længe de kurser du tager udenfor instituttet, kan blive forhåndsgodkendt af dit fakultet.
Forskere ved Mellemøstens sprog og samfund beskæftiger sig overordnet set med studiet af Mellemøsten som kultursfære. Geografisk omfattes regionerne fra Marokko i vest til Centralasien og Iran i øst. Der forskes i sprog, litteratur, kultur og samfund fordelt på fagene Arabisk, Hebraisk, Persisk og Tyrkisk.
Aktuel forskning
Når du har afsluttet din kandidatuddannelse, vil du opnå titlen cand.mag i Mellemøstens sprog og samfund.
På kandidatuddannelsen i Mellemøstens sprog og samfund udbygger du dine sproglige kompetencer både skriftliget og mundtligt i enten arabisk, hebraisk, persisk eller tyrkisk. Du bliver i stand til at læse, oversætte og analysere originalkilder sikkert, og du bliver trænet i at indsamle data og bearbejde forskellige skriftlige, mundtlige, og audiovisuelle kilder på originalsproget.
På baggrund af et dybdegående kendskab til den mellemøstlige og nordafrikanske regions samfundsmæssige og kulturelle forhold bliver du i stand til at identificere centrale videnskabelige problemstillinger inden for fagområdets forskningstradition i såvel et regionalt og kontrastivt som historisk perspektiv. Du kommer til at arbejde med de videnskabelige discipliner, som faget benytter sig af, fx lingvistik, litteratur, historie, religionsvidenskab, sociologi, politologi, medier og økonomi. Og du lærer at bruge fagets teorier og metoder reflekteret til at belyse problemstillinger.
Endelig får du øvelse i at formidle videnskabelige problemstillinger, der relaterer sig til Mellemøsten, til både fagspecialister og en bredere målgruppe.
Uanset hvilket sprog og område i den mellemøstlige og nordafrikanske region, du vælger at specialisere dig i, opnår du en række kompetencer, der kan bruges inden for et bredt spektrum af arbejdsområder fx undervisning, formidling, internationalt arbejde, integration, konsulent- og rejsebranchen og inden for både det offentlige og erhvervslivet.
Med din ekspertise inden for mellemøstlige samfund, kultur og sprog kan du beskæftige dig med analyse af samfundsmæssige forhold i Mellemøsten og af mellemøstlige-danske relationer. Dette åbner op for en række jobs inden for offentlig forvaltning som udenrigstjenesten og EU, i virksomheder, som har eksport til eller fra området eller i mediebranchen. Du vil også kunne indgå i tværfaglige samarbejder i en problemløsningsorienteret arbejdssammenhæng i internationale organisationer og bistandsorganisationer.
Asger er kandidat i Mellemøstens sprog og samfund (med arabisk). Hør ham fortælle om sit job hos Dansk Ungdoms Fællesråd.
Uddannelsen ruster dig ligeledes til at varetage kulturformidlingsopgaver, informationsarbejde og konsulentvirksomhed i en dansk såvel som en globaliseret arbejdskontekst. Af sproglig-litterære muligheder kan især peges på undervisning, biblioteksvirksomhed, oversættelse (kultur-, skønlitterær) og formidlingsopgaver vedrørende sprog, litteratur, teater og medier.
Derudover kan du finde beskæftigelse på baggrund af almene humanistiske færdigheder, fx informationsindsamling, analytisk træning, syntesedannelse og evnen til klar kommunikation i tale og skrift.
Du kan også overveje at kombinere dine studier med kurser i økonomi, kulturgeografi, sociologi, antropologi eller politologi. På den måde får du en unik faglighed, som du kan skabe dig en karriere på i erhvervslivet, i turismen eller i medierne.
På mellemøstens sprog og samfund (i daglig tale MØS) er der er et utrolig godt fællesskab på tværs af de fire sproglige specialiseringer: arabisk, hebraisk, persisk og tyrkisk. Udbyttet af diskussioner og samtaler med studerende, der har en anden sproglig specialisering er meget frugtbart.
Uddannelsen hører hjemme på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, også kaldet ToRS, på Det Humanistiske Fakultet. På ToRS er der samlet en del mindre fag, hvilket på mange måder er en fordel, fordi der opstår en god tværfaglig ånd, og udbyttet af diskussioner og samtaler med studerende fra andre fag er meget frugtbart.
På instituttet er der en lang tradition for et hyggeligt og socialt studiemiljø, hvor studerende mødes på tværs for at dele erfaringer og viden, ligesom studerende har en nær dialog med undervisere og forskere.
Som studerende kommer du tæt på flere forskellige faglige miljøer og får adgang til faciliteter, dér hvor du har undervisning. De fleste fag har omfattende biblioteker, som du skal bruge i forskellige sammenhænge, og derudover vil du kunne indgå i de forskellige sociale traditioner, der er på fagene. Mange studerende ser det som en fordel, at uddannelsen giver dig adgang til disse mange steder og oplevelser, så du i løbet af studiet får fornemmelsen af multikultur i videst mulige udstrækning.
å består af studerende, som arbejder frivilligt for at varetage de studerendes sociale, uddannelsesmæssige og politiske interesser over for fagets ledelse. Emner kan fx være studiemiljøet, hvordan undervisningen skal tilrettelægges og forbedringer af den gældende studieordning. å arbejder desuden sammen med festudvalget og laver ind imellem fælles arrangementer, såsom bogauktioner og debatarrangementer.
Alle studerende er automatisk med i deres fagråd og kan møde op til de annoncerede møder og dele bekymringer og glæder og få indflydelse på, hvordan uddannelserne bliver formet.
Orient Espresso er studentercafé for Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier. Caféen er åben i hverdagene, så du kan hente dig en billig kop - selvlavet - kaffe, spille et spil eller hygge med din læsegruppe. Læs mere på . I BARstionen, som bruger samme lokaler som Orient Espresso, bliver der blandt andet holdt fredagsbarer, filmaftener og fester i løbet af semesteret, og alle studerende kan give en hånd med som en af BARstionens Aktive venner Læs mere på .
Hvordan er studielivet på resten af Københavns Universitet? Læs om hvad der sker på universitetet, når du ikke har undervisning, find ud af hvor du kan bo, få mere info om SU, studiejob og studierabatter osv.Læs om studielivet på KU
Undervisningen foregår på Det Humanistiske Fakultet, som ligger på Islands Brygge på Amager. Fakultetet har omkring 8.500 studerende på over 70 bachelor- og kandidatuddannelser og et stort antal tilvalgsprogrammer og kurser inden for efter- og videreuddannelse. Få en rundvisning her:
Vores studievejledere er klar til at hjælpe dig med dine spørgsmål om f.eks.
Find quickguides, vejledninger og FAQ i vores guide til ansøgningsportalen
Ved tekniske problemer kontakt IT-support på:
Mail: it-service@adm.ku.dk // Tel: 35 32 32 32